|
Hent kursusbeskrivelser herunder
|
|
Babymassage efter Indisk tradition:
Du lærer at give dit spædbarn en nænsom helkropsmassage. Det er en meget berigende oplevelse for både barn og forældre. Dit barn får et solidt fundament af nærhed og kærlighed at udvikle sig fra. Den første tid i livet er det af fundamental betydning at føle sig set og kærligt modtaget. Det er ideelt, at starte på babymassage allerede når barnet er få uger og op til ca. 2 år. Massagen kan med stor glæde for begge parter bruges langt op i årene og også til ældre søskende. Babymassage efter Indisk tradition er ikke bare massageteknikker, det er en kontinuerlig række af bevægelser, der bringer dit barn i den aller dybeste afspænding. Fødslen kan være en hård proces og massagen medvirker bl.a. til at rette op på gener og spændinger opstået her. Massagen er rigtig god ved kolik, uro, uforståelig gråd, tandfrembrud, når der er særlig udfordrende tider eller til stunder med særlig dyb kontakt og nydelse. Kurset forløber over 7 gange på hver 1 time. Pris 850 kr. Kursusindhold - Orientering om generelle forholdsregler, der er vigtige i forbindelse med massage. - Afspænding til de voksne. - Den egentlige massage til dit barn (ca. 30 min.) Massagen bygges op over flere gange og I får det hele på skrift, så det er nemt at bruge derhjemme. - Enkelte ekstra teknikker, der er særdeles gode ved kolik og tandfrembrud. Jeg afholder kursus, når der minimum er 5 på holdet. Kontakt mig for at høre om tidspunkt for næste kursus eller se kursusbeskrivelser herunder. |